Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Grønne Spirer

Vi har i flere år samarbejdet med Grønne Spirer fra Friluftsrådet og fået tildelt det "Grønne flag".

Vi har gjort os fortjent til det " Grønne flag" fordi vi hvert år, med handleplaner og dokumentation har bevist, at vi har haft mange spændende aktiviteter, med fokus på natur og miljø. Og at både børn og voksne gør en særlig indsats for at lære naturen og miljøet at kende. 

I kan finde mere information om Grønne Spirer på deres hjemmeside HER

Alle børnehavebørn vil i en periode være tilknyttet vores Naturpatrulje. Naturpatruljen holder til på en mindre del af legepladsens udenomsareal. Dette område er basen som bedst betegnes som en lejr - og legeplads i forsat udvikling. Gruppen består af 2 voksne og ca.14 børn. 

Følgende prioriteres højt når man er i Naturpatruljen:

  • Nærvær uden afbrydelser - Mulighed for at bruge sig selv 
  • Tæt samvær med de voksne - Mulighed for at prøve sig selv af
  • Mulighed for at udforske - Et sted med nok albuerum til alle
  • Tid til leg og fordybelse - Opleve og bruge naturen
  • Mulighed for at skabe venskaber

 

Aktiviteter og muligheder kan blandt andet være:

  • Lave mad over bål - Arbejde samme med de voksne
  • Grave vandhuller - pjatte med hinanden
  • Save og hamre - fortælle gode historier
  • Lege i og flytte sand og sten - Hygge sig med hinanden
  • Kravle i træer - Bygge huler

 

Der tilstræbes at have en ugentlig tur "ud af huset", hvor vi f.eks tager på fisketur, skovtur og grønne steder. 

I Naturpatruljen bor vores kanin Holger som alle passer godt på.